RetailPeople er et PeopleGroup-selskab med speciale i detailhandels-kommunikation. Vi udvikler og producerer tilbudsaviser, kataloger, brochurer og instore-materiale til større kæder som MENY.

Her er svar på nogle af de mere overordnede spørgsmål. Du har sikkert andre, så ring gerne eller kig forbi!

Hvor stort er bureauet?

Indtil videre er vi 16 kompetente og kreative medarbejdere med bred erfaring i taktisk kommunikation, dvs. også print og outdoor.

Hvad er ambitionen?

De tilbudsaviser, vi udarbejder sammen med vores kunder, skal være de mest læste. De skal være så appetitlige, at forbrugerne glæder sig til, at de lander i postkassen. Tryksager fra RetailPeople skal ganske enkelt sælge varer.

Og produktionsprocessen?

Vi har udviklet et meget effektivt workflow med en brugervenlig portal som omdrejningspunkt. Her foregår al mønstring og up- og download af dokumenter, billeder, digitale korrekturer og færdigt highres-materiale til trykkeriet. Systemet er sikkert, stabilt og ressourcebesparende, og vi har egen it-afdeling, som sikrer oppetiden.